Rejsningsproblemer

22-10-2026

Rejsningsproblemer! Også kaldet erektil dysfunktion, kan vise sig på forskellige måder. De fleste mænd har oplevet at rejsningen svigter. Men for nogen bliver det et tilbagevendende problem. Kroppen reagerer anderledes, end du ønsker. Det er for nogle svært at få rejsning eller at holde rejsningen. For andre forsvinder den under sex. Det kan se forskelligt ud. Men det jeg hører fra mine klienter det er at de bliver både frustreret og opgivende. De begynder at frygte at det sker, de forsøger at navigere i det svære. Det kan være skamfuldt og det er svært at konfrontere problemet. Og det øger presset, når de er sammen med en partner. Det kan være midlertidigt og det kan være mere permanent. 

Har du svært ved at få eller holde rejsningen, når du har sex?

Så er du langt fra alene. Alligevel kan rejsningsproblemer være forbundet med skam, usikkerhed og frygten for ikke at slå til.

Måske begynder du at tvivle på dig selv. Måske er du bange for at skuffe din partner. Eller måske fylder bekymringen så meget, at det bliver svært at nyde sex.

Hvad skyldes rejsningsproblemer?

Når sex bliver en præstation 

Har du oplevet, at rejsningen svigter, kan du begynde at frygte, at det sker igen.

Næste gang du er intim med din partner, holder du måske øje med kroppen:

Kommer rejsningen? Holder den? Kan jeg gennemføre?

Opmærksomheden flytter sig fra lyst og nydelse til kontrol. Jo mere du forsøger at sikre, at rejsningen fungerer, desto sværere kan det blive at være til stede i den seksuelle oplevelse.

Måske begynder du at undgå sex eller trække dig fra kys og kærtegn, fordi du frygter, at de skal føre til forventninger, du ikke kan indfri.

Din partner kan opleve det som manglende lyst eller tiltrækning, selvom det i virkeligheden handler om usikkerhed eller frygt for at skuffe.

På den måde kan rejsningsproblemer påvirke både selvfølelsen, seksualiteten og parforholdet..

Du behøver ikke gå alene med rejsningsproblemer

Det kan være svært at tale om rejsningsproblemer. Måske har du gået med bekymringerne længe eller forsøgt at løse problemet på egen hånd.

Men du behøver ikke stå alene med det.

I terapi kan du få hjælp til at forstå, hvad der sker, undersøge de mønstre, der påvirker din seksualitet, og arbejde hen imod større tryghed og glæde i dit sexliv.

Du behøver ikke præstere for at være intim. Og du behøver ikke skamme dig over at søge hjælp.

Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, er du velkommen til at kontakte mig for at høre mere om mulighederne for sexologisk terapi..

Der er mange der oplever svigtende rejsning i forskellige situationer og nogle perioder af deres liv. Livet påvirker seksualiteten og seksualiteten påvirkes af livet

Rejsningen kan også påvirkes af....

-  Når man er sammen med en ny partner.

- Når tankerne fylder og tager plads, ja, nærmest fylder det hele.

- Konflikter i parforholdet

- Efter indtag af Alkohol/stoffer

- At man ikke tænder på det der foregår

- At man presser sig selv

- At man har et stort forbrug af porno, som gør at man har svært ved at være til holde rejsningen med en partner.

- Efter sygdom og/eller operation 

Sex er meget mere end penetration

Når rejsningen bliver det vigtigste mål for sex, kan seksualiteten komme til at føles som en prøve, der skal bestås.

Men sex behøver ikke altid at føre til penetration. Og en god seksuel oplevelse afhænger ikke af, om rejsningen er stabil hele vejen igennem.

Der findes mange måder at være intim på.

Kys, berøring, massage, gensidig stimulation, sensualitet og nærhed kan være en del af et tilfredsstillende sexliv. I kan udforske, hvad der føles rart, uden at det nødvendigvis skal føre videre til noget bestemt.

Det kan være en lettelse at opdage, at intimitet ikke behøver at stoppe, fordi rejsningen forsvinder.

Når presset på rejsningen mindskes, kan der blive mere plads til nysgerrighed, lyst og kontakt.

Det betyder ikke, at du skal opgive ønsket om at få rejsningen til at fungere. Det handler om at skabe en seksualitet med flere muligheder, så hele oplevelsen ikke står og falder med én kropslig reaktion.

Hvordan kan terapi hjælpe?

I sexologisk terapi undersøger vi både, hvad der sker i kroppen, og hvordan du oplever situationen følelsesmæssigt og relationelt.

Det kan blandt andet være relevant at undersøge:

  • Oplever du rejsning, når du onanerer?

  • Har du morgenrejsning?

  • Opstår problemerne i alle seksuelle situationer eller primært sammen med en partner?

Disse oplysninger kan bidrage til forståelsen af problemet, men kan ikke alene afgøre, om årsagen er fysisk eller psykisk.

Vi undersøger også, hvilke tanker og følelser der opstår, når rejsningen svigter.

Er der præstationspres, skam eller en frygt for ikke at være god nok? Og hvordan påvirker det din måde at være intim på?

I terapien kan vi arbejde med konkrete øvelser, der hjælper dig med at rette opmærksomheden mod kroppen, udforske berøring og mindske kravet om, at sex skal føre til et bestemt resultat.

Hvis du har en partner, kan vi også arbejde med, hvordan I skaber større tryghed og taler åbent om det, der er svært.

Hvad kan rejsningsproblemer skyldes?

Rejsningsproblemer er noget, rigtig mange mænd kender, også selvom de færreste taler om det. Der er sjældent kun én forklaring.

Vi er hele mennesker. Rejsningen påvirkes af kroppen, fx blodomløb, hormoner, sygdom eller medicin. Men den påvirkes også af det, vi går og bærer på: stress, bekymringer, konflikter i forholdet og de erfaringer, vi har med os. Nogle gange er det kroppen, der starter det. Andre gange er det hovedet. Ofte er det begge dele, og de forstærker hinanden.

Derfor findes der ikke én løsning, der passer til alle. Det, der hjælper, er at se på dig og din situation. Hvad sker der i din krop, i dit liv og i dine relationer? Og hvad har du lært om sex, lyst og at præstere?Har du rejsning om morgenen?


Når manglende rejsning er et vilkår - Hvad så!

For nogle mænd er rejsningsproblemet ikke noget, der kan løses helt. Det kan skyldes sygdom, behandling eller andre fysiske forhold, som betyder, at rejsningen ikke længere fungerer, som den gjorde tidligere.

Lyst, nydelse og intimitet er meget mere end rejsning. 

Det er stadig muligt at opleve seksuel ophidselse, berøring, nærhed og tilfredsstillelse – også uden en rejsning eller penetration.

I terapien kan vi arbejde med at give slip på forestillingen om, hvordan sex skal være, og undersøge nye måder at være seksuelt sammen på. Det kan kræve tid at sørge over det, der har ændret sig, og finde sig til rette i en ny virkelighed. Måske skal både du og din partner opdage, hvad der føles godt og meningsfuldt nu.

Det handler ikke om at opgive sin seksualitet, men om at finde nye muligheder i den.

Derudover findes der forskellige hjælpemidler, både sanseligt, medicinsk og mekanisk.

For seksualiteten kan stadig være en levende del af dit liv – også når rejsningen ikke længere er en mulighed.

Det betyder ikke, at seksualiteten behøver at forsvinde. 

Vi mennesker har til tider en fastlåst og snæver forestilling om hvad sex er og hvad det ikke er. 

For nogen er det et vilkår at deres rejsning er forandret for altid. Det kan været meget sorgfuldt og skamfuldt, Hvilket kan betyde at de ikke får mulighed for at undersøge, bearbejde  og opdage, hvad der er muligt. Med det vilkår. Der er andre veje til sex, nydelse og intimitet

Share