Bloggen

Har du svært ved at få eller holde rejsningen, når du har sex?

Så er du langt fra alene. Alligevel kan rejsningsproblemer være forbundet med skam, usikkerhed og frygten for ikke at slå til.

Måske begynder du at tvivle på dig selv. Måske er du bange for at skuffe din partner. Eller måske fylder bekymringen så meget, at det bliver svært at nyde sex.

Hvad skyldes rejsningsproblemer?

Rejsningsproblemer, også kaldet erektil dysfunktion, kan vise sig på forskellige måder.

Måske er det svært at få rejsning. Måske forsvinder den under sex. Eller måske reagerer kroppen anderledes, end du ønsker.

Der kan være flere årsager.

Fysiske forhold som diabetes, hjerte-kar-sygdom, hormonelle forandringer og bivirkninger af medicin kan påvirke rejsningsevnen.

Stress, bekymringer, præstationsangst og følelsesmæssige eller relationelle vanskeligheder kan også spille en rolle.

Ofte er der flere faktorer på spil samtidig.

Derfor er det vigtigt ikke automatisk at konkludere, at rejsningsproblemer er psykiske. Hvis problemerne er nye, tilbagevendende eller vedvarende, bør du tale med din læge og få undersøgt mulige fysiske årsager.

Du behøver ikke gå alene med rejsningsproblemer

Det kan være svært at tale om rejsningsproblemer. Måske har du gået med bekymringerne længe eller forsøgt at løse problemet på egen hånd.

Men du behøver ikke stå alene med det.

I terapi kan du få hjælp til at forstå, hvad der sker, undersøge de mønstre, der påvirker din seksualitet, og arbejde hen imod større tryghed og glæde i dit sexliv.

Du behøver ikke præstere for at være intim. Og du behøver ikke skamme dig over at søge hjælp.

Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, er du velkommen til at kontakte mig for at høre mere om mulighederne for sexologisk terapi..

Der er mange der oplever svigtende rejsning i forskellige situationer og nogle perioder af deres liv. Livet påvirker seksualiteten og seksualiteten påvirkes af livet

- Det kan for eksempel være når man er sammen med en ny partner.

- Når tankerne fylder og tager plads, ja, nærmest fylder det hele. 

- Konflikter i parforholdet

- Efter indtag af Alkohol/stoffer

- At man ikke tænder på det der foregår

- At man presser sig selv

- At man har et stort forbrug af porno, som gør at man har svært ved at være til holde rejsningen med en partner. 

- Efter sygdom og/eller operation 

Har du oplevet, at rejsningen svigter, kan du begynde at frygte, at det sker igen.

Næste gang du er intim med din partner, holder du måske øje med kroppen:

Kommer rejsningen? Holder den? Kan jeg gennemføre?

Opmærksomheden flytter sig fra lyst og nydelse til kontrol. Jo mere du forsøger at sikre, at rejsningen fungerer, desto sværere kan det blive at være til stede i den seksuelle oplevelse.

Måske begynder du at undgå sex eller trække dig fra kys og kærtegn, fordi du frygter, at de skal føre til forventninger, du ikke kan indfri.

Din partner kan opleve det som manglende lyst eller tiltrækning, selvom det i virkeligheden handler om usikkerhed eller frygt for at skuffe.

På den måde kan rejsningsproblemer påvirke både selvfølelsen, seksualiteten og parforholdet.

Sex er meget mere end penetration

Når rejsningen bliver det vigtigste mål for sex, kan seksualiteten komme til at føles som en prøve, der skal bestås.

Men sex behøver ikke altid at føre til penetration. Og en god seksuel oplevelse afhænger ikke af, om rejsningen er stabil hele vejen igennem.

Der findes mange måder at være intim på.

Kys, berøring, massage, gensidig stimulation, sensualitet og nærhed kan være en del af et tilfredsstillende sexliv. I kan udforske, hvad der føles rart, uden at det nødvendigvis skal føre videre til noget bestemt.

Det kan være en lettelse at opdage, at intimitet ikke behøver at stoppe, fordi rejsningen forsvinder.

Når presset på rejsningen mindskes, kan der blive mere plads til nysgerrighed, lyst og kontakt.

Det betyder ikke, at du skal opgive ønsket om at få rejsningen til at fungere. Det handler om at skabe en seksualitet med flere muligheder, så hele oplevelsen ikke står og falder med én kropslig reaktion.

Hvordan kan terapi hjælpe?

I sexologisk terapi undersøger vi både, hvad der sker i kroppen, og hvordan du oplever situationen følelsesmæssigt og relationelt.

Det kan blandt andet være relevant at undersøge:

• Oplever du rejsning, når du onanerer?

• Har du morgenrejsning?

• Opstår problemerne i alle seksuelle situationer eller primært sammen med en partner?

Disse oplysninger kan bidrage til forståelsen af problemet, men kan ikke alene afgøre, om årsagen er fysisk eller psykisk.

Vi undersøger også, hvilke tanker og følelser der opstår, når rejsningen svigter.

Er der præstationspres, skam eller en frygt for ikke at være god nok? Og hvordan påvirker det din måde at være intim på?

I terapien kan vi arbejde med konkrete øvelser, der hjælper dig med at rette opmærksomheden mod kroppen, udforske berøring og mindske kravet om, at sex skal føre til et bestemt resultat.

Hvis du har en partner, kan vi også arbejde med, hvordan I skaber større tryghed og taler åbent om det, der er svært.

Du kan ikke stoppe bølgen, der bliver ved med at vælte ind over dig, men du kan lære at surfe. Sagt af John Kabat Zinn

Findes det overhovedet?

De fleste har hørt om porno/sexafhængighed. Men hvad er det egentlig for noget. Det er stadig diskuteret om det er en diagnose eller ej, og det lader vi de kloge om. Det jeg ser og det mine kollegaer oplever det er at der er en stigning i henvendelser omkring "out of control behavior" en adfærd der er usund (ikke fordi porno eller sex er usundt) Men det bliver tvangspræget og man bliver ved, på trods af de negative konsekvenser. 

Men det her skriv, skal handle om dig, dig der er i relation med en der har en Compulsivt adfærdsmønster omring porno, chats, onani eller sex. 

For dig er det et chok. 

Hvad kan du gøre?

Find nogen at tale med. Mange partnere bærer det alene, fordi det føles for privat eller for skamfuldt at fortælle venner og familie. Men du har brug for et sted, hvor det er dig, det handler om.

Pas på med at blive politibetjent. Det er helt forståeligt at ville tjekke telefonen og holde øje. Men det slider på dig og giver sjældent den ro, du søger. Det kan være en god idé at tale med din partner om, hvad der skal til, for at du kan begynde at stole på ham eller hende igen, fx åbenhed og ærlighed fra din partners side.

Mærk efter, hvad dine grænser er. Hvad kan du leve med, og hvad kan du ikke? Du behøver ikke have svaret nu, men dine grænser er vigtige, og du har lov at sige dem højt.

Lad være med at tage store beslutninger i chokket. Spørgsmål som "Skal jeg blive?" og "Kan jeg nogensinde stole på ham eller hende igen?" er vigtige. Men de bliver lettere at svare på, når det første chok har lagt sig.

Kan I komme videre sammen?

Ja, mange par kommer igennem det. Men det kræver som regel, at din partner selv tager ansvar for sin adfærd og søger hjælp til den. Det kan ikke være dit projekt.

Når din partner er i gang, kan parterapi være en god hjælp til at genopbygge tilliden og finde tilbage til hinanden. Indtil da har du brug for din egen støtte, uanset hvad I ender med at beslutte.

Du skal ikke stå alene med det

Min partner ser porno, hvad skal jeg gøre!

Blogindlæg skrevet af Sussi Keglberg

Når din partner ser for meget porno – og det går ud over jer. Måske fandt du det ved et tilfælde. En åben fane, en historik, en betaling på kontoudtoget. Måske har du længe haft en fornemmelse af, at noget var galt, uden at kunne sætte ord på det. Eller måske har din partner selv fortalt dig det.

Uanset hvordan du fandt ud af det, sidder du nu med spørgsmål, der kan være svære at stille højt: Er det her normalt? Er det min skyld? Hvad gør jeg nu?

Det er de spørgsmål, dette indlæg handler om.

Hvornår er det mere end "bare porno"?

Mange ser porno, og det er ikke i sig selv et problem. Men for nogle udvikler det sig til noget, de ikke kan styre. Fagligt kaldes det kompulsiv seksuel adfærd, og WHO anerkender det som en lidelse. I daglig tale kaldes det ofte porno- eller sexafhængighed.

Det er sjældent mængden, der afgør det. Det handler om, at din partner har mistet kontrollen. Typiske tegn er, at din partner:

• har prøvet at stoppe eller skære ned uden at kunne holde det
• bruger porno til at dæmpe stress, uro eller ensomhed
• skjuler det, lyver om det eller bliver forsvarende, når det kommer op
• bliver ved, selvom det koster noget, fx nærhed, søvn, arbejde eller jeres forhold
• trækker sig fra sex og intimitet med dig

Det er din partners problem at løse. Men det rammer også dig.

Det er normalt at reagere voldsomt

Mange partnere beskriver opdagelsen som et chok. Ikke kun på grund af selve pornoen, men på grund af hemmeligholdelsen og løgnene. Tilliden får et knæk, og det kan føles, som om gulvet forsvinder.

Du kan opleve at:

• tænke på det hele tiden og ikke kunne slippe billederne
• tjekke telefoner, computere og kontoudtog
• sove dårligt og have svært ved at koncentrere dig
• veksle mellem vrede, sorg og tomhed
• sammenligne dig selv med det, din partner har set
• tvivle på, om noget af det, I har haft sammen, var ægte

Det er ikke et tegn på, at du overreagerer. Mange partnere oplever reaktioner, der minder om traume, fordi det er tilliden til den, man stod nærmest, der er blevet rystet.

Det handler ikke om dig

Det er en af de tanker, der fylder mest hos partnere: "Hvis jeg var mere spændende, smukkere eller havde mere lyst, ville det her ikke ske."

Men kompulsiv seksuel adfærd handler sjældent om partneren. For de fleste er det en måde at håndtere noget indeni på, fx stress, uro, tomhed, gamle sår eller en følelse af ikke at slå til. Porno bliver en hurtig vej væk fra det, der gør ondt.

Det betyder ikke, at det ikke rammer dig. Det gør det. Men du har ikke skabt problemet, og du kan ikke løse det for din partner.