Min partner ser porno, hvad skal jeg gøre..

Når din partner ser for meget porno – og det går ud over jer. Måske fandt du det ved et tilfælde. En åben fane, en historik, en betaling på kontoudtoget. Måske har du længe haft en fornemmelse af, at noget var galt, uden at kunne sætte ord på det. Eller måske har din partner selv fortalt dig det.

Uanset hvordan du fandt ud af det, sidder du nu med spørgsmål, der kan være svære at stille højt: Er det her normalt? Er det min skyld? Hvad gør jeg nu?

Det er de spørgsmål, dette indlæg handler om.

Hvornår er det mere end "bare porno"?

Mange ser porno, og det er ikke i sig selv et problem. Men for nogle udvikler det sig til noget, de ikke kan styre. Fagligt kaldes det kompulsiv seksuel adfærd, og WHO anerkender det som en lidelse. I daglig tale kaldes det ofte porno- eller sexafhængighed.

Det er sjældent mængden, der afgør det. Det handler om, at din partner har mistet kontrollen. Typiske tegn er, at din partner:

• har prøvet at stoppe eller skære ned uden at kunne holde det
• bruger porno til at dæmpe stress, uro eller ensomhed
• skjuler det, lyver om det eller bliver forsvarende, når det kommer op
• bliver ved, selvom det koster noget, fx nærhed, søvn, arbejde eller jeres forhold
• trækker sig fra sex og intimitet med dig

Det er din partners problem at løse. Men det rammer også dig.

Det er normalt at reagere voldsomt

Mange partnere beskriver opdagelsen som et chok. Ikke kun på grund af selve pornoen, men på grund af hemmeligholdelsen og løgnene. Tilliden får et knæk, og det kan føles, som om gulvet forsvinder.

Du kan opleve at:

• tænke på det hele tiden og ikke kunne slippe billederne
• tjekke telefoner, computere og kontoudtog
• sove dårligt og have svært ved at koncentrere dig
• veksle mellem vrede, sorg og tomhed
• sammenligne dig selv med det, din partner har set
• tvivle på, om noget af det, I har haft sammen, var ægte

Det er ikke et tegn på, at du overreagerer. Mange partnere oplever reaktioner, der minder om traume, fordi det er tilliden til den, man stod nærmest, der er blevet rystet.

Det handler ikke om dig

Det er en af de tanker, der fylder mest hos partnere: "Hvis jeg var mere spændende, smukkere eller havde mere lyst, ville det her ikke ske."

Men kompulsiv seksuel adfærd handler sjældent om partneren. For de fleste er det en måde at håndtere noget indeni på, fx stress, uro, tomhed, gamle sår eller en følelse af ikke at slå til. Porno bliver en hurtig vej væk fra det, der gør ondt.

Det betyder ikke, at det ikke rammer dig. Det gør det. Men du har ikke skabt problemet, og du kan ikke løse det for din partner.

Men det rammer også dig...

Findes det overhovedet?

De fleste har hørt om porno/sexafhængighed. Men hvad er det egentlig for noget. Det er stadig diskuteret om det er en diagnose eller ej, og det lader vi de kloge om. Det jeg ser og det mine kollegaer oplever det er at der er en stigning i henvendelser omkring "out of control behavior" en adfærd der er usund (ikke fordi porno eller sex er usundt) Men det bliver tvangspræget og man bliver ved, på trods af de negative konsekvenser.

Men det her skriv, skal handle om dig, dig der er i relation med en der har en Compulsivt adfærdsmønster omring porno, chats, onani eller sex.

For dig er det et chok. Uforståeligt. Og det gør ondt, at blive svigtet i det allermest intime og private. 

Hvad kan du gøre?

Find nogen at tale med. Mange partnere bærer det alene, fordi det føles for privat eller for skamfuldt at fortælle venner og familie. Men du har brug for et sted, hvor det er dig, det handler om.

Pas på med at blive politibetjent. Det er helt forståeligt at ville tjekke telefonen og holde øje. Men det slider på dig og giver sjældent den ro, du søger. Det kan være en god idé at tale med din partner om, hvad der skal til, for at du kan begynde at stole på ham eller hende igen, fx åbenhed og ærlighed fra din partners side.

Mærk efter, hvad dine grænser er. Hvad kan du leve med, og hvad kan du ikke? Du behøver ikke have svaret nu, men dine grænser er vigtige, og du har lov at sige dem højt.

Lad være med at tage store beslutninger i chokket. Spørgsmål som "Skal jeg blive?" og "Kan jeg nogensinde stole på ham eller hende igen?" er vigtige. Men de bliver lettere at svare på, når det første chok har lagt sig.

Kan I komme videre sammen?

Ja, mange par kommer igennem det. Men det kræver som regel, at din partner selv tager ansvar for sin adfærd og søger hjælp til den. Det kan ikke være dit projekt.

Når din partner er i gang, kan parterapi være en god hjælp til at genopbygge tilliden og finde tilbage til hinanden. Indtil da har du brug for din egen støtte, uanset hvad I ender med at beslutte.

Du skal ikke stå alene med det

Det kan påvirke hele ens selvforståelse.