Dig der er partner
Til dig der er partner, med en der (måske) har en kompulsiv seksuel adfærds forstyrrelse

Porno og utroskab
Det er ikke altid at porno og utroskab peger i retning af en compulsiv adfærd. Men noget har gjort at du er blevet opmærksom.
Du behøver ikke vide, hvad det er, for at det gør ondt
Når man opdager noget, der har været skjult, er det naturligt at lede efter en forklaring. Er det en afhængighed? Er det et valg? Er det noget, din partner ikke kan styre, eller noget, han eller hun ikke vil styre?
Det er ikke altid let at svare på, og det er heller ikke dit ansvar at finde ud af det. En adfærd kan være problematisk og sårende uden at være en lidelse. Og den kan være en lidelse og stadig gøre lige så ondt.
Uanset hvad der ligger bag, har det, du har opdaget, betydning for dig. Det kan ryste din tillid, din ro og din tro på dig selv.
Mange partnere står alene med det. De ved ikke, hvor de skal gå hen, eller hvem de kan tale med. Derfor kan det betyde meget at finde viden og ord for det, man står i, og at blive mødt af nogen, der forstår.
Det er det, jeg håber, denne side kan være for dig: et sted at gå hen. Et sted, hvor du kan læse, genkende dig selv og forstå lidt mere af det, der sker. Og hvis du får brug for det, et sted, hvor du kan tale med nogen om det.
Hos mig kan du få plads til dine spørgsmål, dine følelser og dine grænser. Du kan komme alene, og vi kan senere tale om, om det giver mening at have samtaler sammen med din partner. Der er flere måder arbejde med det på.
Dig, der er partner til en med kompulsiv seksuel adfærd
Måske fandt du det ved et tilfælde. En åben fane, en historik, en besked eller en betaling på kontoudtoget. Måske har du længe haft en fornemmelse af, at noget var galt, uden at kunne sætte ord på det. Eller måske har din partner selv fortalt dig det.
Uanset hvordan du fandt ud af det, sidder du nu med spørgsmål, der kan være svære at stille højt: Er det her normalt? Er det min skyld? Hvad gør jeg nu?
Denne side handler om dig.
Findes det overhovedet?
De fleste har hørt om porno- eller sexafhængighed. Men hvad er det egentlig? Fagligt kaldes det kompulsiv seksuel adfærd. WHO har det med i sit diagnosesystem, men fagfolk diskuterer stadig, hvordan det bedst skal forstås, og om det skal kaldes en afhængighed.
Det, jeg og mine kolleger oplever i praksis, er en stigning i henvendelser om seksuel adfærd, der er kommet ud af kontrol. Det handler ikke om, at porno eller sex i sig selv er usundt. Det handler om, at adfærden bliver tvangspræget, og at man bliver ved, selvom det har negative konsekvenser. Det kan dreje sig om porno, chats, onani, betalt sex eller affærer.
Hvornår er det mere end "bare porno"?
Mange ser porno, og det er ikke i sig selv et problem. Det er sjældent mængden, der afgør det. Det handler om, at din partner har mistet kontrollen. Typiske tegn er, at din partner:
- har prøvet at stoppe eller skære ned uden at kunne holde det
- bruger det til at dæmpe stress, uro eller ensomhed
- skjuler det, lyver om det eller bliver forsvarende, når det kommer op
- bliver ved, selvom det koster noget, fx nærhed, søvn, arbejde eller jeres forhold
- trækker sig fra sex og intimitet med dig
Det er din partners problem at løse. Men det rammer også dig.
Det er normalt at reagere voldsomt
For de fleste partnere er opdagelsen et chok. Ikke kun på grund af selve adfærden, men på grund af hemmeligholdelsen og løgnene. Tilliden får et knæk, og det kan føles, som om gulvet forsvinder.
Du kan opleve at:
- tænke på det hele tiden og ikke kunne slippe billederne
- tjekke telefonen, computeren og kontoudtog
- sove dårligt og have svært ved at koncentrere dig
- veksle mellem vrede, sorg og tomhed
- sammenligne dig selv med det, din partner har set eller gjort
- tvivle på, om noget af det, I har haft sammen, var ægte
Det er ikke et tegn på, at du overreagerer. Mange partnere oplever reaktioner, der minder om traume, fordi det er tilliden til den, man stod nærmest, der er blevet rystet.
Det kan føles som om man er ved at blive skør og mange beskriver at de har svært ved at genkende sig selv. Det er ikke fordi du er ved at blive skør, det er fordi du står i noget der er meget svært.
Det handler ikke om dig
En af de tanker, der fylder meget hos partnere, er: "Hvis jeg var mere spændende, smukkere eller havde mere lyst, ville det her ikke være sket."
Den tanke er helt forståelig. Når noget gør så ondt, leder man efter en grund, og ofte leder man først hos sig selv.
Men det, din partner har gjort, er ikke et udtryk for, hvad du er værd. Det er ikke din krop, din lyst eller din måde at være på, der har skabt det. Det er din partner, der har truffet de valg, og det er din partner, der har ansvaret for dem.
Det betyder ikke, at det ikke rammer dig. Det gør det. Men du har ikke skabt problemet, og det er heller ikke din opgave at løse det.
Det tager tid
Det, du har oplevet, er et svigt, og det gør ondt. Din egen bearbejdning kræver tid og nænsomhed, og der vil være bump på vejen.
Det er ikke usædvanligt at blive mistænksom, mærke jalousi og have antennerne ude i lang tid efter. Man holder øje med mobilen og computeren og reagerer på små ting, der før ikke betød noget. Det er en naturlig reaktion, ikke et tegn på, at du gør noget forkert.
Hvad kan du gøre?
Find nogen at tale med. Mange partnere bærer det alene, fordi det føles for privat eller for skamfuldt at fortælle venner og familie. Men du har brug for et sted, hvor det er dig, det handler om.
Pas på med at blive politibetjent. Det er helt forståeligt at ville tjekke og holde øje. Men det slider på dig og giver sjældent den ro, du søger. Tal i stedet med din partner om, hvad der skal til, for at du kan begynde at stole på ham eller hende igen, fx åbenhed og ærlighed.
Mærk efter, hvad dine grænser er. Hvad kan du leve med, og hvad kan du ikke? Du behøver ikke have svaret nu, men dine grænser er vigtige, og du har lov at sige dem højt.
Tag ikke store beslutninger i chokket. Spørgsmål som "Skal jeg blive?" og "Kan jeg nogensinde stole på ham eller hende igen?" er vigtige. Men de bliver lettere at svare på, når det første chok har lagt sig.
Kan I komme videre sammen?
Ja, mange par kommer igennem det. Det kræver tid og det er indimellem hårdt arbejde. Og det kræver som regel, at din partner selv tager ansvar for sin adfærd og søger hjælp til den. Det kan ikke være dit projekt.
Når din partner er i gang, kan parterapi hjælpe jer med at genopbygge tilliden og finde tilbage til hinanden. Indtil da har du brug for din egen støtte, uanset hvad I ender med at beslutte.
Min erfaring er at mange har brug for hjælp til at navigere i det der svært.
Hvad gør I som par, når den ene bliver ramt og har brug for at tale om det der er sket og den ikke kan holde det ud. Eller du kan mærke at du bliver den der forsøger at holde din partner på sporet.
Hvis du er i alarmberedskab hele tiden eller det meste af din vågne tid.
Du skal ikke stå alene med det
Hos mig kan du få et rum, hvor det er dig og din oplevelse, der er i centrum. Vi kan tale om chokket, vreden, sorgen og tvivlen, og om hvad du har brug for, i dit eget tempo.
Min partner ser porno, hvad skal jeg gøre..

Du kan ikke stoppe bølgen, der bliver ved med at vælte ind over dig, men du kan lære at surfe. Sagt af John Kabat Zinn
Findes det overhovedet?
De fleste har hørt om porno/sexafhængighed. Men hvad er det egentlig for noget. Det er stadig diskuteret om det er en diagnose eller ej, og det lader vi de kloge om. Det jeg ser og det mine kollegaer oplever det er at der er en stigning i henvendelser omkring "out of control behavior" en adfærd der er usund (ikke fordi porno eller sex er usundt) Men det bliver tvangspræget og man bliver ved, på trods af de negative konsekvenser.
Men det her skriv, skal handle om dig, dig der er i relation med en der har en Compulsivt adfærdsmønster omring porno, chats, onani eller sex.
For dig er det et chok.
Hvad kan du gøre?
Find nogen at tale med. Mange partnere bærer det alene, fordi det føles for privat eller for skamfuldt at fortælle venner og familie. Men du har brug for et sted, hvor det er dig, det handler om.
Pas på med at blive politibetjent. Det er helt forståeligt at ville tjekke telefonen og holde øje. Men det slider på dig og giver sjældent den ro, du søger. Det kan være en god idé at tale med din partner om, hvad der skal til, for at du kan begynde at stole på ham eller hende igen, fx åbenhed og ærlighed fra din partners side.
Mærk efter, hvad dine grænser er. Hvad kan du leve med, og hvad kan du ikke? Du behøver ikke have svaret nu, men dine grænser er vigtige, og du har lov at sige dem højt.
Lad være med at tage store beslutninger i chokket. Spørgsmål som "Skal jeg blive?" og "Kan jeg nogensinde stole på ham eller hende igen?" er vigtige. Men de bliver lettere at svare på, når det første chok har lagt sig.
Kan I komme videre sammen?
Ja, mange par kommer igennem det. Men det kræver som regel, at din partner selv tager ansvar for sin adfærd og søger hjælp til den. Det kan ikke være dit projekt.
Når din partner er i gang med sin hjælp, kan parterapi være en god hjælp til at genopbygge tilliden og finde tilbage til hinanden. Indtil da har du brug for din egen støtte, uanset hvad I ender med at beslutte.
Men det kan tage tid og der vil være bump på vejen, for du bliver også ramt og det er et svigt, som gør ondt. Og din proces og bearbejdning kræver tid og nænsomhed. Det er ikke ualmindeligt, at blive mistænksom, opleve jalousi, have antennerne ude, holde øje med mobilen, computeren.
Du skal ikke stå alene med det
Min partner ser porno, hvad skal jeg gøre!
Blogindlæg skrevet af Sussi Keglberg
Når din partner ser for meget porno – og det går ud over jer. Måske fandt du det ved et tilfælde. En åben fane, en historik, en betaling på kontoudtoget. Måske har du længe haft en fornemmelse af, at noget var galt, uden at kunne sætte ord på det. Eller måske har din partner selv fortalt dig det.
Uanset hvordan du fandt ud af det, sidder du nu med spørgsmål, der kan være svære at stille højt: Er det her normalt? Er det min skyld? Hvad gør jeg nu?
Det er de spørgsmål, dette indlæg handler om.
Hvornår er det mere end "bare porno"?
Mange ser porno, og det er ikke i sig selv et problem. Men for nogle udvikler det sig til noget, de ikke kan styre. Fagligt kaldes det kompulsiv seksuel adfærd, og WHO anerkender det som en lidelse. I daglig tale kaldes det ofte porno- eller sexafhængighed.
Det er sjældent mængden, der afgør det. Det handler om, at din partner har mistet kontrollen. Typiske tegn er, at din partner:
- har prøvet at stoppe eller skære ned uden at kunne holde det
- bruger porno til at dæmpe stress, uro eller ensomhed
- skjuler det, lyver om det eller bliver forsvarende, når det kommer op
- bliver ved, selvom det koster noget, fx nærhed, søvn, arbejde eller jeres forhold
- trækker sig fra sex og intimitet med dig
Det er din partners problem at løse. Men det rammer også dig.
Det er normalt at reagere voldsomt
Mange partnere beskriver opdagelsen som et chok. Ikke kun på grund af selve pornoen, men på grund af hemmeligholdelsen og løgnene. Tilliden får et knæk, og det kan føles, som om gulvet forsvinder.
Du kan opleve at:
- tænke på det hele tiden og ikke kunne slippe billederne
- tjekke telefoner, computere og kontoudtog
- sove dårligt og have svært ved at koncentrere dig
- veksle mellem vrede, sorg og tomhed
- sammenligne dig selv med det, din partner har set
- tvivle på, om noget af det, I har haft sammen, var ægte
Det er ikke et tegn på, at du overreagerer. Mange partnere oplever reaktioner, der minder om traume, fordi det er tilliden til den, man stod nærmest, der er blevet rystet.
Det handler ikke om dig
Det er en af de tanker, der fylder mest hos partnere: "Hvis jeg var mere spændende, smukkere eller havde mere lyst, ville det her ikke ske."
Men kompulsiv seksuel adfærd handler sjældent om partneren. For de fleste er det en måde at håndtere noget indeni på, fx stress, uro, tomhed, gamle sår eller en følelse af ikke at slå til. Porno bliver en hurtig vej væk fra det, der gør ondt.
Det betyder ikke, at det ikke rammer dig. Det gør det. Men du har ikke skabt problemet, og du kan ikke løse det for din partner.